
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
BROENS RELATION TIL DE 4 VERDENER – Sygdom og sundhed – online foredrag v/ Kim Pedersen
03-09-2024 @ 19:00 - 21:30

3. september – 19:00 – 21:30
Dette er nr. 9 af i alt 12 online foredrag i 2024. Alle foredrag vil omhandle temaet “Livet i broen” = “antahkarana”.
Der vil være forskellige foredragsholdere, som bidrager.
Disse online foredrag vil blive afholdt den første tirsdag i hver måned igennem hele 2024 – et esoterisk samarbejde mellem Teosofisk Forening København, Den Gyldne Cirkel og Teosofisk Forening Aalborg.

– Dette foredrag vil undersøge, hvordan antahkarana-broen er forbundet med personligheden og den åndelige verden, og hvordan det påvirker vores sundhed og sygdom. Der belyses, hvordan ubalancer og blokeringer i broen kan påvirke vores helbred, og hvordan vi kan arbejde med broen for healing, harmoni og balance i hele vores væsen. Samt hvordan korrekt forbundenhed skaber perfekt helbred og beskyttelse på alle planer.

Kim Pedersen er en blændende foredragsholder og har arbejdet som medie i 30 år. Han har beskæftiget sig med en bred vifte af åndsvidenskabelige områder, oprettet astrologiskolen Attitude Astrologi og Kabbalah skolen Qibel samt Meditation for Esoterisk Norden.
Se nærmere på hjemmesiden: www.bkimpedersen.dk
Online Foredrag:
ONLINE deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål via en chat eller evt. direkte.
ONLINE deltagerne vil få et link, som er angivet på den bestilte billet.
Pris: 90/120 kr. for medlemmer/gæster.
Tilmelding og betaling: Billetsystemet der er angivet nedenfor bruges.