Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Teosofisk Sommerskole i Aalborg 2023

17-07-2023 @ 19:00 - 22:00

Teosofisk Sommerskole i Aalborg 2023

Fem aftener med ”Hjertets Visdom”

Sommerskole med inspiration fra Asger Lorentsens bog, ”Hjertets Visdom”. Asgers viede en stor del af sit liv til at studere hjertets mange kvaliteter, herunder dets forhold til Indvielsens vej. Dets forbindelse til menneskeheden og dets forhold til de 12 hjerteblade, der ligger i den egoiske lotus. Asgers bog vil tjene som et fundament for sommerskolen og give mulighed for at udforske hjertecentrets dybder.

Meditation og visualiseringsteknikker vil blive brugt til at forbinde os med hjertecentret, så vi åbner op for dets visdom og intuition.

Tredje aften mandag d. 17. juli

Hjertecenterets relation til de nye centre.

I aften tager vi på en spændende rejse, hvor vi vil udforske hjertecentrets relation til de nye centre. Vi vil dykke ned i Enoks nøgler, Asger og teosofiens visdom for at berige vores forståelse. Samtidig vil vi udforske muligheden for vækst og opdage nye svar, der kan åbne op for en verden af nye muligheder i vores menneskelige eksistens. Dybere inde hjertecentret ligger sjælsriget, der inviterer os til at udforske og forbinde os med en parallelverden. Vi vil udforske muligheden for at få indblik i sjælsriget og undersøge, om vi allerede står i forbindelse med sjælsriget.

Praktisk information

Hold nr: 231902
Første møde: 17.07.23 kl. 19:00
Mødegange: 1 

 

Fjerde aften mandag d. 24. juli

Hjertecenterets forhold til solen og gruppeindvielser

I aften fortsætter vi vores rejse med Asger og ser nærmere på den 14. regel for gruppeindvielser og gruppearbejde. Det er tydeligt, at både Asger og Alice A. Bailey har stor interesse for dette gruppearbejde og dets forbindelse til kosmiske symboler som spiralen. Derfor vil vi i aften dykke dybere ned i hjertets hellige gemmesteder og måske endda nå til det ellevte blad. Mon der gemmer sig noget ekstraordinært bag dette blad, som vi kan bruge til vores yderligere virke i menneskeriget?

 

Femte aften mandag d. 31. juli

Hjertets relation til det ene liv.

I aften vil vi fokusere på det store tema om det ene liv i relation til Hjertecentret. Men hvordan forholder vi os til tanken om reinkarnation? Denne aften udforsker vi forbindelsen mellem reinkarnation og det ene liv. Du sidder måske og undrer dig over, hvad det ene liv egentlig er? Er reinkarnation – et princip i verdensaltet, der leder os hjem og hjælper med at finde vores nye vej i solsystemet og videre ud i Galaksen? Disse store temaer vil vi fokusere på denne aften.

 

Sjette aften Bemærk – fredag d. 11. august

Blavatsky fødselsdag ved Kirsten Puggaard

Blavatskys teosofiske hovedværker

 ”Den Hemmelige Lære” og ”Nøgle til Teosofien” er et par af H.P. Blavatskys hovedværker. Det er bøger, som udgjorde grundlaget for den teosofiske bevægelse, og som faktisk var datidens ’bestsellere’. Indholdet i hendes værker udfordrede de traditionelle trosretninger og inviterede til overvejelser om vores forhold til det guddommelige, naturen og hinanden. Ved at studere og forstå disse tekster kan vi åbne døren til en verden af esoterisk visdom og åndelig erkendelse. Blavatsky gjorde brug af 7 forskellige metoder – normale som paranormale – til sine litterære nedskrivninger: Beskrivende, efter instruks, gennem diktat, gennem styret clairvoyance, gennem psykometri, gennem nedfældning og endelig ved hjælp af en proces, som svarer til det budhistiske tulku, der betyder ’udstrålingslegeme’.

Underviser: Kirsten Puggaard

Tid: Alle aftener kl. 19-22.

Detaljer

Dato:
17-07-2023
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

https://www.den-rytmiske-nordkraft.dk/
Teglgårds Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps