
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Tur til Budolfi Kirke
11-04-2024 @ 16:00 - 17:30

Kære medlem af Teosofisk Forening Aalborg
Inden så længe er det forår og næste medlemsarrangement står for døren.
Turen går denne gang til Aalborgs Domkirke – Budolfi Kirke.
Her kan du opleve Jørgen Orlien til en rundvisning og fortælling om kirkens historie, kirkebygningen og dens inventar – det ældste stammer helt tilbage fra 1500-tallet.
Jørgen er en kapacitet på sin viden om kirken og har skrevet flere artikler og bøger om kirken m.m. Se nedenfor.

Jørgens personlige data:
Født i 1935 i Kgs. Lyngby nord for København
– uddannet ligkiste- og møbelsnedker i 1955
– uddannet møbelarkitekt fra Kunsthåndværkerskolen i København i 1958
– kom til Aalborg med familien i 1967
– var fra 1996 til 2008 medlem af Budolfi Domsogns menighedsråd – heraf 8 år som kirkeværge.
– har siden sin barndom interesseret sig for historie, og efter sin pensionering har han beskæftiget sig med kirkehistorie.
– har skrevet flere artikler blandt andet om Budolfi Kirkes inventar.
– skrev i 2010 sammen med forhenværende museumsinspektør, Viggo Pedersen, bogen “Domkirke i Aalborg – Budolfi Kirke, fra begyndelsen til i dag”
– har siden skrevet bøgerne: Kirkeskibe i Aalborg Stift (2013), Døbefonte i Aalborg Stift (2017), Seks Altertavler samme mester (2019),
Middelalderlige altertavler i Aalborg Stift (2020)
– medforfatter til Aalborgbogen 2023 “Budolfi Plads – Bygninger og begivenheder 1000 – 2022”
Dato: 11. april 2024 kl. 16.00
Mødested: Indgangen til kapellet på kirkens østside (Algade, handicap adgang)
Efter rundvisningen er der mulighed for at hygge os til fællesspisning på en café, hvilket er helt frivilligt og for egen regning.
Medlemspris for deltagelse i kirken er 50 kr. (MobilPay: 31213180 eller foreningens konto: reg. nr. 8401 konto 1023516)
Tilmelding til mig på [email protected] senest den 1. april 2024.
Oplys ved tilmelding om du også deltager i fællesspisningen.