Fra Thit Jensens roman „Stygge Krumpen“.

Klokken ringer for Terzen. Munkebrødrene går ind til en kort gudstjeneste, højmesse og straks derpå middagen.

Det er fastedag, dog uden at være unødvendig fastende. Sneglesuppe må regnes til fisk, lind stuvet med smør og fyldt med tykke asparges. Derefter en mundsmag hummer med lækker mayonnaise og hvedeknopper, let ristede. Indbagte muslinger med kryddernelliker og smeltet smør er kun forretter, som ikke mætter, men kun vækker lysten til megen læskende vin. En fiskemørbrad i kryddersildsovs er ventekost, til den store ret kommer af kogt laks med tyk flødesovs og risengrynskager fyldte med friske kogte figen. En ret stegt ål er ganske delikat, stegt med skindet så sprødt som bagværk, at spise med stuvede kastanjer, ærtebudding og pæresyltetøj.

Af Brian Arrowsmith (oversat af Niels Brønsted).

Fra THE BEACON. November – December 1980.

Beethovens mission siges at have været skildringen i lyd af enhver afskygning af menneskelig følelse. Han siges at være forløberen for psykoanalysens videnskab. At lytte til, eller endnu bedre at spille Beethovens musik kan være en måde at lette sig for en uforklarlig angst eller trang og på den måde oplyse sjælen. Den har en ”befriende” virkning på underbevidstheden. Beethovens musik hjalp med til at skabe større enhed mellem hjertet og sindet – den gjorde menneskeheden mere menneskelig.